Bilag 17: Salg af småarealer
Bogføring af indtægter i forbindelse med salg af småarealer, herunder salg af nedlagte vejarealer.
Indtægterne bogføres på driftsbevilling (bevilling 25 Veje eller bevilling 12 Kommunale ejendomme) når:
- Arealet er mindre end 2.000 m2 (ved større arealer er der udbudspligt)
- Arealet kan ikke selvstændigt bebygges (Undersøges i Plan og Byg, kan det selvstændig bebygges er der udbudspligt)
- Salgsindtægten maksimalt er på 100 t.kr. (ex.moms)
Indtægter i forbindelse med salg af nedlagte vejarealer bogføres på bevilling 25 Veje og alle øvrige salg af små arealer bogføres på bevilling 12 Kommunale ejendomme.
Begrundelse
I forbindelse med indregning af aktiver i anlægskartotek og statusbalancen er bagatelgrænsen beløb under 100 t.kr. Ændringer i aktiver større end 100 t.kr. skal indregnes i anlægskartotek og statusbalancen.
I forbindelse med af salg af småarealer er der ofte udgifter i samme størrelsesorden forbundet med salget.
Der oprettes som udgangspunkt kun en konto pr. bevilling til salgsindtægterne, som benyttes ved alle mindre salg.
Indtægterne bogføres på bevilling 12 Kommunale ejendomme på salgskontoen (anlæg) når:
- Salgsindtægten er højere end 100 t.kr. (ex.moms)
Begrundelse
Beløbets størrelse gør, at salgsindtægten bør bogføres på salgskontoen på anlæg.
Der oprettes særskilt kontoplan til hver enkelt salg, hvor udgifter der relaterer sig til salget ligeledes bogføres.
Notatet har virkning for politiske beslutninger om salg fra 1. januar 2018
9. november 2018 – Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Økonomi- og IT-staben, Ejendomme og Teknik- og Miljøafdelingen
Økonomi- og IT-staben
Sektionsleder Søren Vestergaard
Tlf. 21 48 27 15