---
title: "Bilag 18: Forretningsgang vedrørende opgørelse af kommunens låneramme"
description: "Administrative forretningsgange for låneramme"
date: "2025-01-02"
created: "2024-07-05"
---

[Hjem](https://oekonomistyring.silkeborg.dk/)

                    [Bilag](https://oekonomistyring.silkeborg.dk/bilag)

                [Bilag 18: Forretningsgang vedrørende opgørelse af kommunens låneramme](https://oekonomistyring.silkeborg.dk/bilag/bilag-18-forretningsgang-vedroerende-opgoerelse-af-kommunens-laaneramme)



# Bilag 18: Forretningsgang vedrørende opgørelse af kommunens låneramme

Dette bilag indeholder en beskrivelse af den administrative forretningsgang, der sikrer en korrekt opgørelse af Silkeborg Kommunes låneramme. Lånerammen er et udtryk for, i hvilket omfang Silkeborg Kommune har adgang til at hjemtage nye lån.

Låneadgang og låneramme

Silkeborg Kommunes låneadgang er reguleret af lånebekendtgørelsen.

[Læs lånebekendtgørelsen på retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/1580 "Læs lånebekendtgørelsen på retsinformatil.dk")

Af lånebekendtgørelsen fremgår, at beslutning om optagelse af lån i et givent regnskabsår skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde senest den 31. marts året efter. I forlængelse heraf opgør sektionslederen
for Koncernøkonomi Silkeborg Kommunes låneadgang for et givent regnskabsår senest i februar i året efter, så en sag vedr. endeligt/resterende låneoptag kan forelægges kommunalbestyrelsen senest i marts.

I opgørelsen af Silkeborg Kommunes låneadgang/låneramme anvendes værktøj udarbejdet af kommunens revision, BDO, beregnet hertil:

[Brug værktøj til lånerammeberegning](https://oekonomistyring.silkeborg.dk/p/Subsites/Oekonomistyringsstrategi/Skabelon-Lånerammeberegning.xlsx "Skabelon-Lånerammeberegning.xlsx")

Silkeborg Kommunes låneadgang er delt op i tre overordnede ”låneadgange”:

1. ”Låneberettigede udgifter”, jf. lånebekendtgørelsens §2, stk. 1
2. ”Øvrig låneadgang”, jf. lånebekendtgørelsens §2, stk. 2.
3. ”Lånedispensationer”, jf. lånebekendtgørelsens §§16-17.

Oplysninger til brug for opgørelsen indhentes af sektionslederen
for Koncernøkonomi senest i februar fra driftsafdelingerne og stabene, herunder fra Økonomistaben selv.

## Restlåneramme

Restlånerammen – dvs., den ramme kommunen endnu kan anvende til optagelse af lån – opgøres som summen af de tre låneadgange fratrukket allerede optagne lån i regnskabsåret.

Sektionslederen
for Koncernøkonomi udarbejder med henvisning til restlånerammen et dagsordenspunkt til kommunalbestyrelsen vedr. endeligt/resterende låneoptag for regnskabsåret. Det er en politisk beslutning, efter indstilling fra Økonomistaben, hvorvidt lånerammen skal udnyttes helt eller delvist.

Til brug for dagsordenspunktet indhenter sektionslederen
for Koncernøkonomi to tilbud om lånefinansiering fra Kommunekredit. Beregningen af restlånerammen godkendes af kommunens revision forud for indhentning af lånetilbud og behandling i kommunalbestyrelsen

## Forretningsgang i forbindelse med afhændelse af arealer/ejendomme tidligere erhvervet til kommunal jordforsyning (med betydning for kommunens restlåneramme)

Silkeborg Kommune skal – når kommunen sælger arealer/ejendomme, der tidligere er erhvervet til kommunal jordforsyning, og hvor kommunen i den forbindelse har optaget lån til dette – ved salget/overdragelsen af arealet/ejendomme foretage indfrielse af det pågældende lån, deponere et beløb svarende til restgælden eller modregne et beløb svarende til restgældende i den på tidspunktet aktuelle låneramme.

Ejendomsstaben erhverver og afhænder arealer/ejendomme, mens Økonomistaben hjemtager eventuelle lån inden for kommunens låneramme. Konkret er det Koncernøkonomi ved sektionslederen
for Koncernøkonomi, der skal sørge for indfrielse af eventuelle lån/deponering/modregning i den på tidspunktet aktuelle låneramme

### a.    Erhvervede arealer/ejendomme

Sektionslederen
for Koncernøkonomi opgør årligt kommunens låneramme. I den forbindelse indhentes der senest i februar oplysninger fra Ejendomsstaben om, hvilke arealer/ejendomme, der i det forgangne regnskabsår er erhvervet til kommunal jordforsyning og hvor der er låneadgang, jf. ovenstående overordnede forretningsgang vedr. kommunens låneramme. Disse oplysninger gemmes af sektionslederen
for Koncernøkonomi, da der skal ske låneindfrielse/deponering/modregning i lånerammen, når arealerne/ejendomme evt. sælges igen.

### b.    Afhændelse af tidligere erhvervede arealer/ejendomme

Med henblik på at sikre eventuel indfrielse af lån/deponering kontakter sektionslederen
for Koncernøkonomi årligt Ejendomsstaben senest i februar med henblik på at afklare, hvilke af de tidligere erhvervede arealer/ejendomme, der måtte være afhændet det seneste år.

### c.    Indfrielse af lån/deponering/modregning i aktuel låneramme

På baggrund af tilbagemeldingerne fra Ejendomsstaben sørger Koncernøkonomi ved sektionslederen
for Koncernøkonomi for, at der sker indfrielse af relevante lån/deponering/modregning i aktuel låneramme.

## Økonomi- og IT-Staben

**Driftsøkonomi**
                                    Søvej 1

                                            8600

                                            Silkeborg

**Sektionsleder Jakob Bonde Lauritsen**

Tlf. 23 23 26 69

Email: JakobBonde.Lauritsen@silkeborg.dk
