Skip til hoved indholdet
    Hjem Den Økonomiske Styringsstrategi Budgetopfølgning og løbende økonomiopfølgning

Budgetopfølgning og løbende økonomiopfølgning

Opfølgning af kommunens økonomi er vigtig for at sikre korrekt udmøntning og dermed korrekt service for kommunens borgere og virksomheder.

En tæt opfølgning på kommunens økonomi er afgørende for at sikre, at de bevillingsmæssige beslutninger, der er truffet i budgettet, udmøntes og omsættes til service for kommunens borgere og virksomheder. På denne måde understøttes det, at de politiske beslutninger og mål omsættes i overensstemmelse med intentionen.

Opfølgningen på kommunens økonomi kan overordnet set opdeles i tre kategorier:

  1. Politiske budgetopfølgninger
  2. Administrative budgetopfølgninger
  3. Løbende opfølgning på økonomien hos den budgetansvarlige på det laveste niveau.
    Læs Budgetansvar

Nedenfor beskrives Silkeborg Kommunes generelle praksis indenfor de tre kategorier. For de administrative budgetopfølgninger og den løbende økonomiopfølgning vil der være variationer mellem fagområder og institutioner.

En nærmere beskrivelse af kommunens opfølgning på økonomien indenfor de tre kategorier findes i bilag 5. Bilaget beskriver, hvordan budgetopfølgningen foretages for både drifts- og anlægsudgifter samt de finansielle områder.

1) Politiske budgetopfølgninger

Kommunen gennemfører budgetopfølgninger til det politiske niveau for at sikre politisk opsyn med, at forbruget svarer til det politisk bevilgede budget. Budgetopfølgningerne har også til formål at sikre opfølgning på, at kommunen ikke i regnskabssituationen sanktioneres for overskridelse af serviceudgiftsloftet (se bilag 5).

Læs Bilag 5: Budgetopfølgning og løbende økonomiopfølgning

I Silkeborg Kommune udarbejdes tre gange årligt politiske budgetopfølgninger på koncernniveau for henholdsvis drift og anlæg. Budgetopfølgningerne udarbejdes i hvert fagudvalg og samles derefter til en samlet budgetopfølgning, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

2) Administrative budgetopfølgninger

De administrative budgetopfølgninger bidrager til, at budgetansvarlige på højere niveauer end der, hvor det primære budgetansvar er placeret, kan føre opsyn med det eller de områder, de er budgetansvarlige for. De administrative budgetopfølgninger skal som minimum udarbejdes og forelægges den pågældende budgetansvarlige leder tre gange om året. Det er dog ofte hensigtsmæssigt med hyppigere administrative budgetopfølgninger, fx månedligt. Det konkrete behov vurderes på hvert område og kan variere over tid.

3) Løbende økonomiopfølgning

Den løbende økonomiopfølgning foretages af den primære budgetansvarlige og skal bidrage til sikre, at den budgetansvarlige lever op til sin forpligtelse jf. afsnit 5 Budgetansvar.

Budgetansvar

Den løbende opfølgning foretages med udgangspunkt i data fra kommunens økonomisystem og indebærer:

  • Opfølgning på områdets økonomi
  • Ledelsestilsyn
  • Bilagskontrol

Den løbende økonomiopfølgning skal foretages i overensstemmelse med beskrivelsen i bilag 5.

Læs Bilag 5: Budgetopfølgning og løbende økonomiopfølgning

Økonomi- og IT-Staben

Driftsøkonomi og Koncernøkonomi Søvej 1, 8600 Silkeborg
 

Sektionsleder Driftsøkonomi Jakob Bonde Lauritsen

Tlf. 23 23 26 69

Email: JakobBonde.Lauritsen@silkeborg.dk

Sektionsleder Koncernøkonomi Søren Vestergaard

Tlf. 21 48 27 15

Email: Soren.Vestergaard@silkeborg.dk

Gå til: