Skip til hoved indholdet
    Hjem Den Økonomiske Styringsstrategi Regnskabsaflæggelse

Regnskabsaflæggelse

Regnskabsaflæggelse skal give borgere, politiker og ansatte et overblik over de reelle indtægter og udgifter i det forgangne år.

Som afslutning på et kalenderår aflægger kommunen regnskab. Formålet med regnskabsaflæggelsen er at give borgere, politikere og ansatte et overblik over de økonomiske aktiviteter og dispositioner i det forgangne år.

Kommunens regnskab viser sammenhængen mellem kommunens reelle indtægter og udgifter – mens budgettet viser de forventede indtægter og udgifter. Regnskabet bidrager dermed til, ligesom de politiske budgetopfølgninger, at give et billede af, i hvor høj grad kommunen har afholdt udgifter der svarer til det vedtagne budget. Regnskabsresultatet anvendes som et aktivt input i forhold til økonomistyringen i det indeværende år og for budgetlægningen i det kommende år.

Regnskabet udarbejdes på koncernniveau i henhold til de gældende krav i Kommunestyrelsesloven § 45, § 46 og § 57, og Indenrigsministeriets autoriserede ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”.

Læs Kommunestyrelsesloven

Silkeborg Kommunes regnskab består af tre dokumenter, der tilsammen opfylder ovenstående krav:

  • Årsberetning
  • Detaljeret regnskab
  • Regnskabsbemærkninger

I de tre dokumenter beskrives den økonomiske virksomhed i det forgangne regnskabsår. I dokumenterne finder man bl.a. en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, en række oversigter over og nøgletal for kommunens økonomi og dels en række uddybende noter til driftsregnskabet og balancen, der forklarer regnskabstallene.

Regnskabet findes på kommunens hjemmeside.

Se regnskaber

For en uddybning af regnskabsaflæggelse se bilag 6.

Læs Bilag 6: Regnskabsaflæggelse

Økonomi- og IT-staben

Koncernøkonomi Søvej 1 8600 Silkeborg
 

Sektionsleder Søren Vestergaard

Tlf. 21 48 27 15

Email: Soren.Vestergaard@silkeborg.dk

Gå til: