Bilag 2: Budgetlægning

Budgettet laves for budgetåret og 3 budgetoverslagsår. Både budgetåret samt de tre budgetoverslagsår budgetlægges aktivt. Det vil sige, at der i alle 4 år så vidt muligt budgetlægges med kendte udgifter eller indtægter afledt af tidligere politiske beslutninger. Figuren viser en oversigt over budgetlægningens faser for de fem forskellige udgiftstyper i budgettet. Nedenfor beskrives budgetlægningen for hver af udgiftstyperne mere indgående.

1. Drift

Driftsbudgettet omfatter budgetlægning af serviceudgifterne, øvrige driftsudgifter og overførselsudgifterne. Den tekniske beskrivelse af budgetlægningen af henholdsvis serviceudgifterne og overførselsudgifterne fremgår af vejledning til budgetlægning, som opdateres årligt i forbindelse med budgetlægningens start.

1.1. Budgetlægning af serviceudgifterne

Processen for budgetlægning af serviceudgifter følger de tre faser i budgetlægningen.

Fase 1 (december til primo april): Budgetgrundlaget

Efter afklaring af de overordnede rammer for årets budgetlægning på Byrådets økonomiseminar i februar udarbejdes et budgetgrundlag, der bl.a. indeholder udgiftsrammer for serviceudgifterne opdelt på kommunens fagområder (bevillinger).

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender i april Budgetgrundlaget, der bl.a. indeholder serviceudgiftsrammer for hver bevilling. Ligeledes godkendes årets budgetproces, der har betydning for fagudvalgenes budgetarbejde i fase 2.

Serviceudgiftsrammerne for budgetåret og overslagsårene tager udgangspunkt i første budgetoverslagsår fra vedtaget budget året før budgetlægningen. I serviceudgiftsrammerne indarbejdes regulering for pris- og lønudvikling, demografitildeling baseret på kommunens befolkningsprognose, samt en effektiviseringsprocent, der fastlægges af Økonomi- og Erhvervsudvalget. Desuden reguleres budgetforslaget i forhold til afledt drift af politiske beslutninger og eventuelle nye politiske beslutninger.

Fase 2 (primo april til medio juni): Fagudvalgenes budgetbidrag

Med udgangspunkt i den godkendte serviceudgiftsramme, udarbejder fagudvalgene budgetbidrag for alle sine driftsbevillinger med undtagelse af overførselsudgifterne. Indholdet i fagudvalgenes budgetbidrag afhænger af, hvilken konkret budgetproces for året, der er besluttet i Økonomi- og Erhvervsudvalget i april.

Fase 3 (medio juni til medio oktober): Prioritering og vedtagelse

Byrådet arbejder med fagudvalgenes budgetbidrag på byrådets budgetseminar efter sommerferien. I løbet af budgetprocessen tilpasses serviceudgiftsrammerne på bevillingsniveau i overensstemmelse med politiske beslutninger, der er truffet i maj eller juni (fx konsekvenser af årets budgetopfølgning).

For nogle serviceudgifter (jf. Indenrigsministeriets afgrænsning) er der i Silkeborg Kommune truffet politisk beslutning om en regulering af budgettets størrelse via kommunekassen. Det gælder vintervedligehold og vederlagsfri fysioterapi. På disse udgiftsområder tilpasses serviceudgiftsrammerne til de pågældende fagområder (bevillinger) derfor til den faktiske forventning til udgiftsniveauet. Dette sker i løbet af fase 3 frem mod den politiske behandling af budgettet i efteråret.

Så vidt det er muligt tilpasses serviceudgiftsrammerne inden fagudvalgenes budgetbehandlinger, så serviceudgiftsrammen svarer til det aktive skøn for udgiftsniveauet for de udgifter, der reguleres via kommunekassen.

Serviceudgifter, der reguleres over kommunekassen, er undtaget fra eventuelle krav om effektiviseringsprocent, som vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget i april. De berørte fagområders (bevillingers) serviceudgiftsrammer tilpasses derfor, så der ikke indregnes en effektivisering for den del af udgifterne, der reguleres via kommunekassen.

Budgetlægningen af serviceudgifterne indgår derefter i det samlede budgetforslag, som 1. og 2. behandles i Byrådet i løbet af august-oktober.

1.2 Budgetlægning af øvrige driftsudgifter

De øvrige driftsudgifter består af driftsudgifter, der ikke er omfattet af serviceudgiftsloftet og som ikke er overførselsudgifter. Eksempler på øvrige driftsudgifter er aktivitetsbestemt medfinansiering af regionerne, refusioner for særligt dyre enkeltsager eller udgifter til tomgangsleje i ældre- og plejeboliger.

Fase 1 (december til april): Budgetgrundlaget

I budgetgrundlaget, der godkendes i april, tager budgetlægningen af de øvrige driftsudgifter udgangspunkt i budgetoverslagsåret fra budgetlægningen året før.

Fase 2 (primo april til medio juni): Fagudvalgenes budgetbidrag

I fagudvalgenes budgetbidrag indgår så vidt muligt et aktivt skøn over de øvrige driftsudgifter. I nogle tilfælde er det ikke muligt at foretage et egentligt skøn over det forventede udgiftsniveau før senere i budgetprocessen. I disse tilfælde indgår udgiftsniveauet fra overslagsåret.

Fase 3 (medio juni til medio oktober): Prioritering og vedtagelse

Frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget, der behandles til Byrådets 1. behandling af budgettet udarbejdes så konkrete og præcise skøn for udgiftsniveau vedrørende øvrige driftsudgifter som muligt. Skønnene for udgiftsniveauerne fastlægges i et samarbejde mellem driftsafdelingen og økonomifunktionen.

1.3 Budgetlægning overførselsudgifter

Fase 1 (december til medio juni): Budgetgrundlaget

I denne fase er det bedst mulige skøn over udgifterne på overførselsområdet baseret på skønnet i overslagsåret fra foregående års budget. Dette skøn indgår derfor i budgetgrundlaget.

Fase 2 (medio juni til medio august): Fagudvalgenes budgetbidrag

Efter indgåelse af økonomiaftale mellem Regering og KL udarbejder fagudvalgene, der har ansvar for overførselsudgifter, budgetforslag med afsæt i skønnet for overførselsudgifter i økonomiaftalen og forventet udvikling på området. Budgetforslagene fremsendes medio august til at kunne indgå i Økonomi- og Erhvervsudvalgets samlede forslag til budgettet.

Fase 3 (medio august til medio oktober): Prioritering og vedtagelse

I denne fase følger prioriteringen og vedtagelsen af budgettet for overførselsudgifterne den samlede budgetproces.

2. Anlæg

Erfaringen viser, at der traditionelt er ønsker og behov til anlæg som er væsentligt større end det, det er muligt at budgettere med, både i forhold til anlægslofterne aftalt i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og i forhold til målene i kommunens økonomiske politik. En vigtig del af den strategiske budgetproces for anlæg består derfor i at prioritere mellem de ønsker og behov som bliver bragt frem. Processen for anlægsbudgettet følger de tre faser nedenfor.

I løbet af hele anlægsbudgetprocessen arbejder administrationen løbende på at kvalificere beskrivelserne af anlægsbehovene i forhold til prissætning og betalingsplaner mv. for derved at give byrådet bedst muligt grundlag for prioritering af anlægsbudgettet.

Fase 1 (december til primo april): Budgetgrundlaget

Anlægsbudgetprocessen påbegyndes i december ved, at Økonomi- og IT-staben i samarbejde med Ejendomme og afdelingerne gennemgår anlægsbudgettet og forventninger til realiseringen heraf. Formålet med gennemgangen er at vurdere, om anlægsprojekterne kan gennemføres eller om der skal ske justering mellem årene. Derved kan anlægsoversigten kvalificeres med nyeste viden om anlægsprojekternes status med henblik på at skabe et klart grundlag for arbejdet med anlægsbudgettet for det kommende år.

Med udgangspunkt i gennemgangen tages der på byrådets anlægsseminar i januar hul på anlægsbudgetprocessen. Med udgangspunkt i kommunens økonomiske politik, drøfter Byrådet på seminaret den overordnede anlægsramme og påbegynder en prioriteringsdrøftelse forud for Byrådets økonomiseminar i februar.

Fase 2 (primo april til august): Fagudvalgenes budgetarbejde

I forlængelse af det samlede byråds drøftelser på økonomiseminaret samt Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse af budgetgrundlaget i april drøfter alle fagudvalg, hvilke behov for anlæg, der er indenfor udvalgets område i de kommende år.

Fase 3 (maj til medio oktober): Prioritering og vedtagelse

Med udgangspunkt i fagudvalgenes godkendte anlægsønsker udarbejdes et administrativt forslag til anlægsbudgettet, som indstilles til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget ultimo juni. Det godkendte forslag til anlægsbudget indgår i budgetforslaget, der fremsendes til 1. behandling i Byrådet. Eventuelle politiske prioriteringer i anlægsbudgettet indgår som ændringsforslag til Byrådets 2. behandling af budgettet i oktober.

3. Finansielle områder

De finansielle områder omfatter områderne skatter, udligning og tilskud, renter, låneoptag og afdrag på lån samt finansforskydninger.

Fase 1 (december til primo april): Budgetgrundlaget

Frem mod Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse af budgetgrundlaget i starten af april udarbejdes et skøn for det efterfølgende budgetårs indtægter og låneoptag mv.

Indtægtsskønnet er baseret på seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet (typisk fra december) samt på den senest opdatere model til beregning af skatteindtægter og indtægter fra tilskud og udligning.

Låneoptaget og øvrige finansforskydninger, der indgår i budgetgrundlaget er baseret på overslagsåret fra året før.

Fase 2 (primo april til oktober): Budgetgrundlaget

De finansielle bevillinger behandles ikke særskilt i Økonomi- og Erhvervsudvalget i foråret. Derimod udarbejder Økonomi- og IT-staben forslag til budget på de finansielle områder, som indgår i det budgetforslag, der behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget og sendes frem til Byrådets 1. behandling af budgettet.

Vurderingen af budgettet for kommunens indtægter i budgetåret opdateres typisk imellem 1. og 2. behandling af budgettet, da der på dette tidspunkt foreligger nye skøn for væksten fra Finansministeriet.

Budgetlægningen af de finansielle områder er forbundet med stor usikkerhed og kan ændre sig væsentligt i løbet af budgetlægningsprocessen. Derfor præsenteres Økonomi- og Erhvervsudvalget løbende igennem budgetlægningsprocessen for forventningen til budgettet for de finansielle områder. Byrådet orienteres om forventningen til budgettet for de finansielle områder tidligt i budgetlægningsprocessen i forbindelse med budgetgrundlaget, på budgetseminaret i august samt til 1. behandling af budgettet, og vedtages ved 2. behandling af kommunens budget.