Bilag 4: Demografimodellen i Silkeborg Kommune

En demografimodel bidrager til at give et beregnet bud på, hvor meget budgettet på et område skal ændres for at fastholde det eksisterende serviceniveau, når der kommer flere eller færre indbyggere i kommunen.

Figur 1 viser, hvordan demografimodellen overordnet fungerer og hvordan demografireguleringen indgår i budgetlægningen.

Figur 1. Demografimodellen

Demografimodellen i Silkeborg Kommune tilstræber:

• at regulere de udgifter, der ændrer sig hurtigst, når der kommer flere eller færre borgere til kommunen
• at sikre fagudvalgenes indflydelse på, hvordan et områdes budget fordeles mellem de områder, aktiviteter og institutioner, som udvalget har ansvar for

For at sikre, at demografimodellen har fokus på at regulere udgifter, der ændrer sig hurtigt, når antallet af indbyggere ændrer sig, opdeles udgifterne og aktiviteterne for de enkelte fagområder i variable udgifter og faste/springvis faste udgifter. Variable udgifter er de udgifter, der mest direkte afhænger af befolkningsudviklingen, og de reguleres derfor i demografimodellen. Faste og springvis faste udgifter ændrer sig langsommere, når indbyggertallet ændrer sig, og reguleres derfor ikke i demografimodellen.

For at understøtte fagudvalgenes mulighed for at prioritere indenfor udvalgets eget område, beregnes demografireguleringen efter principper, der er uafhængige af, hvordan midlerne fordeles indenfor de enkelte fagområder. Demografimidlerne tildeles dermed ikke til specifikke aktiviteter, men til fagområder (bevillinger).

I de følgende afsnit uddybes principperne, der danner baggrund for Silkeborg Kommunes demografimodel. Derefter følger en uddybning af, hvilke fagområder, der er omfattet af demografimodellen, en beskrivelse af de overordnede, tekniske beregningsprincipper i modellen samt principperne for opdeling af udgifter i faste og variable udgifter. Endeligt fremgår en oversigt over, hvordan demografimodellen i hovedtræk ser ud på de enkelte fagområder samt en beskrivelse af, hvordan demografimodellen hænger sammen med budgetprocessen.

I beskrivelsen anvendes ordet demografimodel med henvisning til den samlede demografimodel for alle de demografiregulerede fagområder. Når demografimodel nævnes i sammenhæng med et fagområde, henvises der til demografimodellen på det specifikke område. Eksempelvis demografimodellen på ældreområdet.

1. Områder omfattet af demografimodellen

En demografimodel beregner et bud på de økonomiske konsekvenser, der følger af ændringer i befolkningsudviklingen for et fagområdes budget efter fastlagte principper og under forudsætning af uændret serviceniveau.

Demografimodellen omfatter områderne:

• Skole
• Dagtilbud
• Børn og Unge med særlige behov
• Socialområdet
• Sundhedsområdet
• Ældreområdet

Indenfor hvert af fagområderne kan der være større delområder, som ikke reguleres i demografimodellen. Det fremgår af afsnit Demografiregulering og budgetproces i dette bilag, hvis større dele af et serviceområde er udenfor demografimodellen.

Fagområderne demografireguleres efter ændringer i antallet af indbyggere i forskellige aldersgrupper. Aldersgrupperne er fastsat efter, hvilke indbyggere fagområdets service eller aktiviteter primært retter sig imod.

For alle fagområderne anvendes kommunens befolkningsprognose som grundlag for at beregne den forventede ændring i antallet af indbyggere i forskellige aldersgrupper.

2. Tekniske regneprincipper i demografimodellen

Demografimodellen består af et enhedsbeløb dvs. en forventet pris pr. indbygger som ganges med udviklingen i antallet af indbyggere i en bestemt aldersgruppe. Enhedsbeløbet udtrykker de forventede udgifter pr. indbygger til eksempelvis pleje og omsorg ved samme serviceniveau som i dag.

Dermed opnås det beregnede bud på, hvor meget et fagområdes budget skal reguleres for at fastholde det nuværende serviceniveau.

Beregningen i demografimodellen kan beskrives i følgende trin:

1. Først bestemmes det, hvilke udgifter, der defineres som variable og som derfor indgår i demografimodellen. Disse udgifter reguleres i demografimodellen, når der kommer færre eller flere indbyggere i kommunen i den aldersgruppe, der er de primære modtagere af områdets tilbud eller service.
2. Beregning af enhedsbeløb. Enhedsbeløbet er det budgetbeløb, som budgettet ændres med, når der kommer én indbygger mere eller mindre i den relevante aldersgruppe. Enhedsbeløbet beregnes ved at dividere de udgifter, der er opgjort i beregningstrin 1 med antallet af indbyggere i aldersgruppen.
3. Til sidst fremskrives budgettet ved at gange den forventede ændring i antallet af indbyggere i aldersgruppen med enhedsbeløbet. Den forventede ændring i antallet af indbyggere er baseret på befolkningsprognosen.

Beregningerne på de enkelte trin gælder for alle serviceområderne.

Fagudvalgene har mulighed for at prioritere demografimidlerne indenfor eget område. Det vil sige, at demografimodellen fungerer uafhængigt af, hvilke principper eller tildelingsmodeller budgettet fordeles efter indenfor det enkelte fagområde (illustreret i figur 2). Derfor vil de enhedsbeløb, der beregnes i demografimodellen, have en sammenhæng til, men ikke være fuldstændig identiske med de enhedsbeløb, der indgår i fagområdernes tildelingsmodeller.

Figur 2. Fagudvalgenes prioriteringsmulighed

3. Opdeling i faste og variable udgifter

Demografimodellen fokuserer på at regulere de udgifter, der ændrer sig hurtigst, når indbyggertallet ændrer sig. Disse udgifter betragtes som demografiafhængige udgifter - dvs. udgifter som er variable og varierer med befolkningsudviklingen.

Til at vurdere, hvilke udgifter og aktiviteter, der har den tætteste kobling til ændringer i antallet af indbyggere, skelner demografimodellen mellem hhv. variable udgifter og faste/springvis faste udgifter.

De variable udgifter er de udgifter, som varierer meget tæt med befolkningsudviklingen f.eks. lønudgifter til pædagoger, lærere og plejepersonale. Disse udgifter reguleres i demografimodellen.

Andre udgifter er mindre afhængige af befolkningsudviklingen på de enkelte fagområder og vil kun skulle tilpasses ved større ændringer i befolkningen. Det kan eksempelvis være udgifter til ledelse, administration eller ejendomsudgifter. Udgifterne til fx drift af ejendomme stiger, hvis der opstår behov for at etablere nye daginstitutioner, skoler eller plejehjem som følge af en større stigning i befolkningsudviklingen, men ikke hver gang, der kommer et barn mere eller mindre til kommunen. Sådanne springvis faste/faste udgifter indgår ikke i demografimodellen.

Udgifterne på fagområderne opdeles derfor i overordnet to forskellige grupper ud fra hvor afhængige udgifterne er af ændringer i antallet af indbyggere jf. tabel 1.

5. Demografiregulering og budgetproces

Demografimodellen beregner et bud på de budgetmæssige konsekvenser af ændringer i indbyggertallet. De budgetmæssige konsekvenser kan være positive eller negative afhængigt af, om antallet af indbyggere i en given aldersgruppe stiger eller falder.

Både positive og negative reguleringer indarbejdes som hovedregel i de serviceudgiftsrammer, Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender som udgangspunkt for fagudvalgenes budgetbidrag og som fremgår af budgetgrundlaget, der godkendes af Økonomi- og Erhvervsudvalget i april. Demografireguleringen er dermed en del af det tekniske budget.

Der foretages genberegning af demografireguleringen i forbindelse med første budgetopfølgning i budgetåret. Formålet med genberegningen er at sikre, at demografireguleringen afspejler den faktiske befolkningsudvikling i kommunen i et givet år. Genberegningen kan ske, når den faktiske befolkningsvækst i det år, der er udgangspunkt for demografireguleringen, er kendt eller kan skønnes mere præcist.

De fagområder, der ikke reguleres i demografimodellen, kan opleve ændringer i udgiftsbehovet over tid. Ligeledes kan der opstå ændrede udgiftsbehov relateret til de faste udgifter, der ikke reguleres i demografimodellen. Endeligt kan der opleves ændringer i udgiftsbehovet, der ikke skyldes ændringer i antallet af indbyggere i kommunen, men i stedet ændringer i andre forhold såsom opgaveglidning fra regionerne, ændringer i dækningsgrader, ændringer i kompleksiteten hos de borgere, der modtager kommunens ydelser eller lign.

Ændringer i det oplevede udgiftsbehov, der skyldes andet end antallet af indbyggere i kommunen reguleres ikke i demografimodellen og kan i stedet lægges frem til eventuel prioritering i den politiske budgetlægningsproces.