Bilag 8: Moms
Kommunen er omfattet af momsreglerne. Retningslinjer for bl.a. køb i udlandet, tilskudsmoms, positivliste mm kan ses i dette bilag.
Kommunen er omfattet af momsreglerne i både Momsloven (Skattestyrelsen) og i Bekendtgørelse om momsrefusion for kommuner og regioner (Indenrigsministeriet). I begge ordninger foretages der afregning af moms for såvel indtægter som udgifter.
Mange kommunale opgaver/områder er fritaget for SKAT-moms, jf. Momslovens § 13, og der kan i stedet anmeldes moms til refusion i købsmomsordningen (Indenrigsministeriet).
Kommunen afregner moms til Skattestyrelsen iht. Momsloven, på områder, hvor kommunen er i konkurrence med private erhvervsdrivende samt for køb i udlandet.
Kommunen afregner moms til Indenrigsministeriet iht. Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner, på de fleste andre områder.
Momsrefusionsordningen har til formål at opnå konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuner og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører – på områder som er momsfritaget iht. Momsloven.
Det fremgår af kontoplanen (momsgruppen), om det enkelte område eller kontonummer er omfattet af IM-Moms, eller SKAT-moms. Hvis området er omfattet af IM-Moms, vil IM fremgå af momsgruppen. Øvrige momsgrupper er omfattet af SKAT-moms, og dette vil også fremgå af tekst på stednummer eller gruppering.
Kommunen har mulighed for at foretage korrektioner vedrørende SKAT-moms 3 år tilbage. Moms afregnet med Indenrigsministeriet, kan korrigeres 5 år tilbage. Når momsafregningen korrigeres for tidligere år, vil momskorrektionen tilfalde ”kommunekassen”. Det enkelte område eller den enkelte institution vil således ikke blive tilgodeset med en korrektion i kommunens favør.
Økonomisystemet giver os mulighed for at udsøge fakturaer med momsdifferencer med henblik på at korrigere, så momsen bliver korrekt afregnet. Det kan f.eks. være en faktura med moms, som er bogført på art 4.0.
Regnskabsteamet gennemgår fakturaer med momsdifferencer over et konkret beløb, for at sikre en mere korrekt bogføring af vores fakturaer.
Moms
Kommunen skal afregne SKAT-moms på områder, hvor kommunen er i konkurrence med andre private erhvervsdrivende. Det vil sige, der hvor en borger kan købe en tilsvarende ydelse eller vare et andet sted.
Det skal være områder hvor kommunen lovligt indenfor kommunalfuldmagten kan opretholde indtægten.
Indtægten skal tillægges moms ved fakturering. Udgifter der afholdes for at tilvejebringe ydelsen eller varen, er også momspligtig virksomhed.
Hvis et område eller en gruppering af omfattet af disse regler, vil det fremgå af teksten i kontoplanen eller momsgruppen.
Områder med momspligtig virksomhed:
- Julefrokoster
- Kaffeordninger til personale
- Skolefester
- Salg af forplejning til pårørende og ansatte
- Udlejning af antennepositioner
- Arbejdsudleje og salg af konsulentydelser
Regnskabsteamet kan hjælpe med at afklare hvorvidt et område er momspligtig virksomhed eller ej.
Når kommunen modtager tilskud og bidrag fra eksterne, skal der, som udgangspunkt, afregnes moms iht. Momsrefusionsordningen.
Ifølge bekendtgørelsens § 5:
”Købsmomsudgifter afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, som er finansieret af bidrag og tilskud til kommunen eller regionen, omfattes ikke af refusionen. Den opgjorte refusion efter § 1 reduceres derfor med et beløb svarende til 17,5% af kommunens eller regionens indtægter fra følgende tilskud og bidrag:
- Drifts- og anlægstilskud fra fonde, private virksomheder, private foreninger, institutioner mv.”
Refusionen efter § 1 er de almindelige 25% moms.
Ovenstående betyder, at kommunen ikke kan få fradrag for momsudgifter relateret til udgifter, som er afholdt på baggrund af et tilskud fra de nævnte eksterne. I praksis betyder det, at der opnås refusion af samtlige momsudgifter, men at kommunen i stedet betaler 17,5% af indtægten. Den reducerede procentsats skyldes, at der er kalkuleret med at kommunen vil afholde udgifter til ikke-momsbelagte ydelser.
Årsagen hertil er, at det ikke skal være en fordel for eksterne, at projekter gennemføres via kommunen.
Af bekendtgørelsens § 5, stk. 3 fremgår det at
”Den andel af bidrag og tilskud, jf. stk. 1, der er finansieret af midler, som fonde, private virksomheder, private foreninger, institutioner mv. har modtaget fra staten, regioner, kommuner og borgere, er undtaget fra reduktion efter stk. 1.”
Dette betyder at hvis midler fra fonde mv. er videregivet fra offentlige myndigheder, kan kommunen være fritaget for 17,5%.
Tilskud fra privatpersoner og udvalgte fonde er fritaget for tilbagebetaling af tilskudsmoms.
Modtagne tilskud/ekstern finansiering skal konteres på art 7.4, medmindre der er tale om statstilskud som registreres på art 8.6.
Regnskabsteamet afklarer hver måned, om der skal ske afregning på baggrund af de bogførte tilskud. Hvis der skal ske afregning, konteres momsbeløbet som en udgift på art 4.0 - på samme område hvor indtægten er registreret. Tilskud der ikke er omfattet af reglerne om tilskudsmoms, vil Regnskabsteamet omkontere til art 7.9.
Hvis et tilskud til kommunen består af indsamlede midler, kan kommunen fordele tilskuddet på art 7.4 og 7.9, jf. ovenstående regler. Det kræver dog, at der foreligger en liste over de indsamlede midler, som viser de enkelte indbetaleres navn og hvilket beløb som er indbetalt til indsamlingen.
Beregning
Tilskud (art 7.4) | 25.000,00 kr. |
---|---|
-17,5 % (udgiftsføres af Regnskabsteamet på art 4.0 i samme gruppering) | -4.375,00 kr. |
Til forbrug ekskl. moms | 20.625,00 kr. |
Til forbrug inkl. moms 20.625 kr. + 25% (f.eks. art 2.9) | 25.781,25 kr. |
Ved køb af varer og tjenesteydelser i udlandet gælder der særlige momsregler, som Skattestyrelsen udarbejder og jævnligt ajourfører på deres hjemmeside.
Læs mere om moms ved handel med udlandet (skat.dk)
Køb i udlandet skal altid foregå i Silkeborg Kommunes navn samt CVR-nr. 29 18 96 41, og det er vigtigt at fakturaen modtages uden moms. Husk derfor altid at tjekke fakturaen.
Reglerne afhænger blandt andet af;
- om der købes varer eller ydelser
- om købet foretages af en virksomhed eller en privat person
- om købet foretages i et EU-land eller i et land udenfor EU.
Hvis kommunen køber varer eller tjenesteydelser i udlandet, skal der betales moms af købet – med samme sats, som var varen købt i Danmark.
Ved køb i udlandet skelnes der mellem køb af varer og ydelser inden for EU og uden for EU, som beskrives nærmere nedenfor.
Køb af varer og ydelser inden for EU
Ved køb af varer eller ydelser fra virksomheder i andre EU-lande, er det vigtigt at tjekke den faktura, der modtages fra sælgeren. Fakturaen skal altid være uden moms, ellers risikerer kommunen at skulle betale både dansk og udenlandsk moms.
Hvis sælgeren har skrevet moms på fakturaen, eller der mangler andre oplysninger, kontakt da sælgeren og bed om en ny faktura.
Silkeborg Kommune har i Prisme oprettet en ny 3-cifret art, som altid skal anvendes ved køb af varer eller ydelser i andre EU-lande. Det er art 401 – Varekøb inden for EU. Regnskabsteamet vurderer månedligt på baggrund af bogføringer på art 401, hvorvidt der skal afregnes moms af købet eller ej. Det er ligeledes Regnskabsteamet, som tager sig af momsafregningen med Skattestyrelsen.
Hvis fakturabeløbet er i danske kroner og f.eks. med betaling til en dansk bankkonto kan fakturaen betales i Prisme på art 401 – Varekøb inden for EU.
Hvis fakturaen i stedet er udstedt i udenlandsk valuta, skal betalingen ske i Bankteamet i Økonomi & IT. Send da en mail til bank@silkeborg.dk og vedhæft fakturaen samt oplys hvilken kontostreng beløbet skal bogføres på.
Send mail til Bankteamet i Økonomi & IT
Køb af varer og ydelser uden for EU
Der skal ligeledes betales dansk moms, hvis der købes varer eller ydelser fra lande uden for EU.
Hvis der købes i lande udenfor EU, vil der som hovedregel også skulle afholdes udgifter til importmoms og told, som Skattestyrelsen beregner. Det er derfor vigtigt at overveje, om der egentlig opnås en besparelse ved køb i udlandet i forhold til et tilsvarende køb i Danmark. Tjek altid kommunens indkøbsaftaler, inden der foretages handel i udlandet.
Silkeborg Kommune har i Prisme oprettet en ny 3-cifret art, som altid skal anvendes ved køb af varer eller ydelser i lande udenfor EU-lande. Det er art 402 – Varekøb uden for EU. Regnskabsteamet vurderer månedligt på baggrund af bogføringer på art 402, hvorvidt der skal afregnes moms af købet eller ej. Det er ligeledes Regnskabsteamet, som tager sig af momsafregningen med Skattestyrelsen.
Økonomi og IT er ligeledes behjælpelig med betaling af faktura ved køb i lande udenfor EU, hvis fakturaen er udstedt i udenlandsk valuta. Send da en mail til bank@silkeborg.dk og vedhæft fakturaen samt oplys hvilken kontostreng beløbet skal bogføres på.
Send mail til Bankteamet i Økonomi & IT
Momsrefusion ved køb af varer og ydelser i udlandet
Silkeborg Kommune kan som dansk momsregistreret virksomhed på visse betingelser få moms refunderet, hvis kommunen har haft udgifter i udlandet i forbindelse med virksomhedens momsmæssige aktiviteter.
Det er dog ikke alle køb af varer og tjenesteydelser, hvor momsen kan refunderes – det er op til hvert enkelt EU-land at beslutte et regelsæt herfor.
Nedenfor er eksempler på køb, hvor udvalgte EU-lande tillader momsrefusion:
- Persontransport
- Brændstof
- Hotelophold
- Restaurantbesøg
- Adgang til messer
Hvis der skal søges om momsrefusion fra et land uden for EU, skal der som oftest indhentes en blanket ved landets ambassade i Danmark.
Momsrefusion skal søges via Skattestyrelsen, der formidler anmodningen til den korrekte udenlandske myndighed. En eventuel anmodning om momsrefusion skal fremsendes til Regnskabsteamet, som kan igangsætte denne behandling.
Køb via internettet
Ved køb af varer og ydelser i udlandet via internettet, skal fakturaen som beskrevet ovenfor udstedes til Silkeborg Kommune og kommunens cvr-nummer skal fremgå heraf. Ligeledes skal fakturaen udstedes uden moms.
Denne form for køb gennemføres alene ved brug af Visa/Dankort eller Jyske Master Card – udstedt til Silkeborg Kommune. Kontakt Bankteamet (bank@silkeborg.dk), såfremt der er behov for betalingskort mm.
Positivlisten er en del af momsrefusionsbekendtgørelsen, og indeholder en række områder, hvor kommunen kan opnå momsrefusion for en andel af en beregnet moms, selvom udgiften ikke er momsbelagt. Det sker på områder, hvor udgiften træder i stedet for et kommunalt alternativ, herunder udbetaling af tilskud samt betaling af ikke-momsbelagte ydelser fra private leverandører – også kaldet ejerforholdskode 4.
Omfattede funktioner og arter fremgår af positivlisten, som indgår i momsrefusionsbekendtgørelsen. Ligeledes fremgår det hvilken procentandel af momsen, kommunen kan få fradrag for. Der er forskel på procentandelen på drift og anlæg.
Regneeksempel fra bekendtgørelsen, hvor momsandelsprocenten udgør 55%:
Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 0.32.31 Stadions og idrætsanlæg, art 5.9).
Beløb til refusion: 1.000 kr. x 55 pct. x 25/125=110 kr.
Bruttoudgiften på kontonummeret udgør 1.000 kr.
Nettoudgiften på kontonummer udgør 890 kr.
Moms udgør i procent udgør: 110 kr. x 100 / 890 kr. = 12,36%
Ejerforholdskode 4 anvendes ved køb af ydelser hos private leverandører, hvor der er adgang til momsafløftning via positivlisten, jf. bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Af positivlisten fremgår, hvilke funktioner og arter der er omfattet og dermed giver mulighed for at hjemtage positivlistemoms.
Ejerforholdet ”private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser”, anvendes ved køb hos private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser, der er et alternativ til kommunale og regionale tilbud og institutioner, dvs. at både den private leverandør og kommuner eller regioner kan tilbyde den samme ydelse.
Kriterier for hvornår udgifter kan konteres med ejerforholdskode 4:
- Ikke-momsbelagte ydelser fra private leverandører
- Alternativ til en kommunal eller regional ydelse
- Leverandøren må ikke have en økonomisk driftsoverenskomst med en kommune eller region
Ved tvivl i forhold til, om ejerforholdskode 4 kan anvendes, kan man søge på Kommunemomsmail.dk. Kontakt Regnskabsteamet såfremt der er spørgsmål eller problemer med at tilgå portalen.
En økonomisk driftsoverenskomst omfatter, at den selvejende institution er optaget i kommunens regnskab med fuld artskontering, hvilket betyder at de selvejende institutioner på lige vilkår med de kommunale institutioner kan afregne moms.
En selvejende institution kan godt have økonomisk driftsoverenskomst med en anden kommune, end der hvor den geografisk er placeret, hvilket bevirker, at ingen kommuner kan hjemtage positivlistemoms af ydelsen.
Det kan være svært at undersøge, om der er tale om en økonomisk driftsoverenskomst eller en samarbejdsaftale, derfor anbefaler vi, at I tjekker på Kommunemomsmail.dk eller kontakter Regnskabsteamet.
Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen, er fritaget for moms iht. Momslovens § 13, stk. stk. 1 nr. 8.
Da den kommunale kontoplan automatisk beregner og afregner moms af forbrugsudgifterne, betaler kommunen som modsvar hertil 7,5% i moms til Indenrigsministeriet.
Afregningen af 7,5% huslejemoms sker automatisk ved bogføring på art 7.1.
Denne type af momsafregning kan ikke aflæses af driftskontonummeret, men afregnes i stedet for kommunen under ét.
Art 7.1 skal anvendes til,
- Tilbagevendende udlejning
- Huslejeindtægter inkl. varmebidrag hvis dette indgår i lejen
- Kontraktmæssige fastsatte huslejebetalinger
- Forpagtningsafgift
Skatterådet har ved afgørelse af 4. september 2012 udtalt, at udlejning af antennepositioner ikke er fritaget for moms, jf. Momslovens 13, stk. 1, nr. 8. Antennepositioner skal derfor ikke bogføres på art 7.1, men i stedet på art 7.9.
Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget i Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.
Ved udlejning af ejendom til erhvervsmæssig anvendelse, kan det være fordelagtigt at være frivillig momsregistreret for udlejning, da det giver mulighed for fuld fradragsret for moms - for både udlejer og lejer. En frivillig momsregistrering kan ikke opnås ved udlejning til boligformål.
Som udlejer af en ejendom som er frivillig momsregistreret, vil kommunen kunne undgå at betale 7,5% i moms af lejeindtægten (se særskilt afsnit herom).
En frivillig momsregistrering skal søges hos Skattestyrelsen. Kontakt Regnskabsteamet herom.
Sponsorater er når to parter indgår aftale, hvor den ene part mod en modydelse betaler en sum penge. En modydelse kan f.eks. være billetter, reklame m.v.
Hvis der ingen modydelse er, er der tale om tilskud.
Vær opmærksom på at værdiansættelse af sponsoratets enkelte ydelser kan have betydning for den eksterne bidragsyders momsafregning.
Ved indgåelse af aftaler er det udover det juridiske aspekt i kontrakterne også vigtigt at være
opmærksom på, om der kan være momsmæssige problematikker i aftalen. En konsekvens af ordvalg i aftalen kan betyde at eventuelle indtægter bliver momspligtige, hvilket kan have store konsekvenser for kommunens økonomi i samarbejdet.
Mindre ændringer i formuleringer kan være afgørende for om, Silkeborg Kommune eller samarbejdspartneren skal afregne moms eller ej.
Der kan for eksempel være forskel på, om der i en kontrakt står ordet ”husleje” eller ”lokaleleje”, set ud fra et momsmæssigt perspektiv.
Det er aftalepartens eget ansvar at sikre, at der ikke udarbejdes kontrakter, som bliver ”for dyre” for både kommunen samt vores samarbejdspartnerne.
Send gerne en foreløbig kontrakt til udtalelse hos Regnskabsteamet, så eventuelle uhensigtsmæssige formuleringer kan rettes.
Hvis et anlæg sælges eller overdrages i en periode indenfor 5-10 år efter ibrugtagelsen eller istandsættelsen, skal det momsbeløb kommunen har fået refunderet fra Indenrigsministeriet, tilbagebetales.
Salg af et anlæg anses for at være sket på det tidspunkt, hvor der indgås en endelig og bindende aftale om overdragelse.
Salg eller overdragelse af anlæg
Type af anlæg: | Tilbagebetalingsperiode: | Reduktion af tilbagebetaling: |
---|---|---|
Grunde og bygninger | 10 år fra ibrugtagning | Lineær afskrivning 1/10 |
Øvrige anlæg | 5 år fra ibrugtagning | Lineær afskrivning 1/5 |
Det er driftsafdelingens ansvar at undersøge en evt. momstilbagebetalingsforpligtelse inden en aftale indgås. Regnskabsteamet kan være behjælpelig med undersøgelsen heraf.
Kommunen kan ikke overtage en momsreguleringsforpligtelse i forbindelse med et evt. køb af et aktiv.
Skattestyrelsen har indført omvendt betalingspligt (reverse charge), når der handles med bestemte varer.
Dette betyder, at sælger fremsender en faktura uden moms, og at det (i stedet for sælger) er køber, der skal afregne momsen overfor Skattestyrelsen.
Kommunen er omfattet af omvendt betalingspligt, når der specifikt indkøbes til momspligtige aktiviteter – altså indenfor kommunens momspligtige områder. Det er derfor ganske få områder, hvor kommunen ved køb er omfattet af reglerne.
Følgende produkter er omfattet af omvendt betalingspligt:
- Mobiltelefoner
- Tablets
- Bærbare computere
- Spillekonsoller
- Chips og mikroprocessorer
De virksomheder som kommunen har indkøbsaftaler med, fremsender ikke fakturaer med omvendt betalingspligt. Handles der hos andre leverandører, skal det oplyses, at vi ikke er momsregistreret, og leverandøren vil fremsende en faktura med moms.
Sker det at kommunen modtager en faktura med omvendt betalingspligt, vil økonomisystemet automatisk pålægge moms med 25% på fakturaens beløb, som skal bogføres på en momsbærende art. Samtidig vil økonomisystemet automatisk lave en linje med momsen med bogføring på konto 859 461 80 50.
Har kommunen ved en fejl modtaget en faktura med omvendt betalingspligt, bør leverandøren kontaktes, således at der kan fremsendes en ny faktura med moms.
Der er områder som er fritaget i Momsloven, og som på grund af skævvridning af den konkurrencemæssige ligestilling, også er undtaget for moms i Momsrefusionsbekendtgørelsen.
Det drejer sig om følgende områder:
2.32.31 – Busdrift (dog ikke gruppering 002)
2.32.33 – Færgedrift
2.32.35 – Jernbanedrift
0.25.19 – Ældreboliger
At områderne er fritaget for moms betyder, at kommunen ikke kan afregne momsen, og derfor afholder den fulde udgift.
Kommunen skal betale lønsumsafgift til Skattestyrelsen, når kommunen oppebærer indtægter ved salg af varer og ydelser, der er fritaget for moms, jf. momslovens § 13.
Der er her tale om indtægter fra salg af varer eller ydelser til såvel borgere som andre offentlige instanser (f.eks. kommuner og regioner).
Det fremgår umiddelbart af Positivlisten (se særskilt afsnit herom), hvilke funktioner der er lønsumsafgiftspligtige.
Aktuelt afregner kommunen lønsumsafgift af indtægter indenfor områderne; Genoptræning og vedligeholdelsestræning (04.62.82), Kommunal tandpleje (04.62.85), Sundhedsfremme og forebyggelse (04.62.88), Idrætsfaciliteter for børn og unge (03.22.18) samt Andre fritidsfaciliteter (00.32.35).
For funktionerne 03.22.18 og 00.32.35 afregnes der dog alene lønsumsafgift af indtægter ved salg af badebilletter og massageydelser.
Afgiften svarer pt. til 6,37 % af indtægten, opgjort i samme forhold som forholdet mellem lønsummen indenfor et givent driftsområde og områdets samlede driftsudgift.
Det er driftsafdelingerne der bærer udgiften til lønsumsafgiften. Beregningen foretages af Regnskabsteamet.
Kommunen afregner kantinemoms til Skattestyrelsen for personalekantinen på rådhuset.
Personalekantinen er i udgangspunktet underlagt samme regelsæt som enhver anden momsregistreret virksomhed, dvs. at momsen afregnes til Skattestyrelsen som forskellen mellem købsmoms og salgsmoms. Denne afregning foretages månedligt.
Dertil kommer at kantinen også skal afregne kantinemoms til Skattestyrelsen. Dette sker såfremt fremstillingsomkostninger ved kantinens produkt er større end salgsprisen.
Der foreligger særlig beregningsmodel for at opgøre størrelsen af henholdsvis fremstillingsprisen og salgsprisen. Modellen tager hensyn til særlige forhold omkring servicering ved møder, afrydning, rengøring mm. Også forhold omkring bespisning af forretningsforbindelser indgår i beregningen.
Kantinemomsen beregnes som 25 % af forskellen mellem fremstillingsprisen og salgsprisen.
Når salgsprisen overstiger fremstillingsprisen, afregnes der ikke kantinemoms
Kantinemomsen opgøres pt. i forbindelse med regnskabet ultimo året.
Det er Ejendomme der bærer udgiften til kantinemomsen. Beregningen foretages af Regnskabsteamet.
Økonomi- og IT-staben
Sektionsleder Søren Vestergaard
Tlf. 21 48 27 15