Budgetlægning

Silkeborg Kommunes budgetproces har til formål at sikre, at budgettet er i overensstemmelse med kommunens mål for økonomien, som formuleret i kommunens økonomiske politik. Af den økonomiske politik fremgår, at Byrådet ønsker, at økonomiske prioriteringer i kommunen foretages med udgangspunkt i, hvor midlerne giver mest værdi for borgeren. Derfor understøtter kommunens budgetproces, at der sker en politisk prioritering af midler på tværs af politiske udvalg.

Den økonomiske politik sætter desuden mål for og beskriver sammenhængen mellem kommunens driftsoverskud, anlægsniveau, likviditet, afdrag på gæld og låneoptag. Med udgangspunkt i disse mål beslutter økonomi- og erhvervsudvalget tidligt i året den konkrete budgetproces for det kommende budgetår.

Det samlede budget indeholder budget for de finansielle områder (Skatter, udligning og tilskud, renter, låneoptag og afdrag på lån samt finansforskydninger), serviceudgifter (Serviceudgifterne er i 2022 afgrænset som alle kommunens driftsudgifter undtagen overførselsudgifter, udgifter til ældreboliger, forsyning, aktivitetsbestemt medfinansiering samt indtægter fra den centrale refusionsordning. Den præcise definition af serviceudgifterne foretages af Indenrigsministeriet og kan ændre sig lidt fra år til år.) , øvrige driftsudgifter (Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, indtægter fra den centrale refusionsordning og driftsudgifter til ældreboliger. Alle driftsudgifter som ikke indgår i serviceudgifterne) , overførselsudgifter (Overførselsudgifterne er primært udgifter til forsikrede- og ikke-forsikrede ledige)  samt for investeringer i anlæg. Budgetlægningen af de fem områder uddybes i bilag 2.

Læs Bilag 2: Budgetlægning

Budgetlægningen forløber overordnet set i tre faser (se figur 3):

1. Budgetgrundlaget
2. Fagudvalgenes budgetarbejde
3. Prioritering og vedtagelse

I den første fase afholder byrådet økonomiseminar, hvor de overordnede forudsætninger for årets budgetlægning drøftes. I forlængelse heraf udarbejdes kommunens budgetgrundlag, der danner udgangspunkt for fagudvalgenes budgetlægningsproces. Budgetgrundlaget, der udarbejdes i foråret, udgør kommunens tekniske budget.

Budgetgrundlaget fastsættes af Økonomi- og Erhvervsudvalget i foråret og indeholder:

• Et forudsat niveau for kommunens indtægter (vurdering ud fra seneste økonomiske redegørelse)
• En ramme for serviceudgifter på bevillingsniveau
• Et forudsat niveau for udgifterne vedrørende øvrig drift
• Et forudsat niveau for overførselsudgifterne (svarende til budgetoverslagsårets budget)
• Et forudsat niveau for anlægsbudgettet (mål i økonomisk politik)
• Et forudsat niveau for øvrige finansielle udgifter og indtægter

I fase 2 arbejder fagudvalgene med budgetlægningen. Fase 2 afsluttes med fagudvalgenes budgetbidrag vedrørende drift samt anbefalinger til anlægsprojekter, der indgår i Byrådets samlede prioritering i fase 3.

Fase 3 forløber fra fagudvalgenes budgetbidrag frem mod vedtagelsen af budgettet. Budgettet skal senest godkendes af byrådet 15. oktober til budgettets 2. behandling. Budgetforslaget udarbejdes af Økonomi- og Erhvervsudvalget. Økonomi- og Erhvervsudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i byrådet med mindst 3 ugers mellemrum.

Figur 3. Oversigt over kommunens budgetproces

Budgetlægningen af de finansielle områder, overførselsudgifter og øvrige driftsudgifter følger en lidt anderledes faseinddeling end budgetlægningen af service- og anlægsudgifter. En beskrivelse af, hvordan budgettet lægges for hvert af områderne, fremgår af Bilag 2.

Læs Bilag 2: Budgetlægning