Likviditetsstyring og finansiel styring

Af kommunens økonomiske politik fremgår, at likviditeten skal være 500 mio. kr. Tallet er opgjort efter kassekreditreglen, dvs. gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi.

Kommunens likviditet er et udtryk for, hvor mange penge kommunen har til rådighed til at håndtere løbende ind- og udbetalinger til og fra kassen, imødegå kommunens budgetterede og planlagte udgifter samt de økonomiske dispositioner, som byrådet derudover løbende måtte foretage.

Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres månedligt (undtaget januar og juli måned) om udviklingen i kommunens likviditet gennem tre likviditetsoversigter:

• Silkeborg Kommunes gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen
• Silkeborg Kommunes gennemsnitlige likviditet opgjort pr. måned
• Silkeborg Kommunes likviditet opgjort pr. dag

Derudover modtager Økonomi- og Erhvervsudvalget ad hoc en opgørelse over den ”ikke-disponerede likviditet”. Endelig modtager Byrådet ad hoc en prognose for kommunens likviditet. Prognosen er baseret på en fremskrivning af den nuværende likviditet, kendte politiske beslutninger og historisk adfærd.

Styringen af likviditet har til formål at sikre, at kommunen lever op til målet i den økonomiske politik, og at Byrådet har mulighed for at træffe beslutninger, der bringer likviditeten i overensstemmelse med målet. Likviditeten påvirkes overordnet af, hvorvidt kassen over tid tilføres midler eller om der forbruges midler af kassen. Derfor handler styringen af likviditeten om at forudsige og kunne agere i forhold til, om konkrete beslutninger konsoliderer kassen eller forbruger midler af kassen.

Likviditeten øges (konsolidering) i de tilfælde, hvor kommunens samlede indtægter overstiger kommunens samlede udgifter. Likviditeten falder i tilfælde, hvor de samlede indtægter er lavere end de samlede udgifter.

Forholdet mellem indtægter og udgifter fastlægges dels ved budgetvedtagelsen og dels som følge af politiske beslutninger i løbet af året, som påvirker regnskabsresultatet. Både budgetvedtagelsen og løbende politiske beslutninger i året har dermed betydning for likviditeten og styringen af likviditeten.

Overordnet set har tre forhold betydning for, hvorvidt kassen konsolideres eller ej og dermed om likviditeten stiger eller falder:

1. Driftsudgifter
2. Anlægsudgifter
3. Indtægter og udgifter på de finansielle områder

Den overordnede styring af driftsudgifterne (service, overførsler og øvrig drift) og anlægsudgifterne er beskrevet i styringsstrategiens afsnit 2-8 og tilhørende bilag. Styringen af indtægter og udgifter på de finansielle områder beskrives nærmere i dette afsnit.

Se styringsstrategien

Se bilag til styringsstrategien 

De finansielle områder består af indtægter og udgifter vedrørende:

• Renter
• Optag og afdrag på lån
• Positive og negative afkast fra kommunens formuepleje
• Skatteindtægter
• Tilskud og udligning

Kommunen skal betale renter på kommunens eksisterende lån. Derudover kan Byrådet beslutte indenfor rammerne af lovgivningen vedrørende låneoptag at optage nye lån eller omlægge eksisterende lån. Afdrag og renter som følge af ændringer i kommunens låneportefølje har betydning for udgifter og indtægter og dermed for likviditeten.

Forvaltningen af kommunens formue sker efter retningslinjerne i Silkeborg Kommunes finansielle strategi. Byrådet fastlægger i den finansielle strategi de overordnede retningslinjer for, hvorledes Silkeborg Kommunes likviditet skal placeres og dermed de overordnede rammer for bl.a. kommunens finansielle risikostyring, gælds- og aktivporteføljer, investeringer i obligationer og andre værdipapirer.

Økonomichefen er bemyndiget af Økonomi- og Erhvervsudvalget – inden for rammerne af den finansielle strategi – til at placere kommunens likviditet, der hvor det giver bedst mening i forhold til kommunens behov på kort og lang sigt. Kommunens bankforbindelse rådgiver herom.

Læs den finansielle strategi

Den finansielle strategi tilpasses løbende lovgivningsmæssige ændringer og revurderes afhængigt af udviklingen i de finansielle markeder.

Kommunens skatteindtægter og indtægter for tilskud og udligning vurderes flere gange i løbet af budgetlægningsperioden og har stor betydning for kommunens likviditet. Budgetlægningen af skatteindtægter og indtægter fra tilskud og udligning er beskrevet i bilag 2. 

Læs Bilag 2: Budgetlægning